"I "Livets elendighed" skaber Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt - Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På denne måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige - en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det."